Af Anne-Birgitte Agger
Købehavns Madhus har netop skrevet til Fødevarestyrelsen vedr. deres anbefalinger om børnemadens ernæring. Vi har indvendinger på en række områder, som vi håber de vil tage med i betragtning, når de laver de endelige anbefalinger.
Angsten for mættet fedt gør f.eks., at en klassisk dansk ret som frikadeller med stuvet hvidkål og kartofler ikke vil kunne komme igennem nåleøjet, de fleste retter med kokosmælk vil være bandlyst og det kan være tvivlsomt med risengrød. Et andet kritikpunkt er at der efter vores vurdering anbefales en alt for lav grøntsagsmængde. Netop det at give børnene muligheder for at spise flere grøntsager er en af de stærke trumfkort en ny madordning har i forhold til madpakkerne.
Selvom der kan være god brug for beregninger, dokumentation og retningslinier, skal der også være plads til at dyrke den gode smag og præsentere mangeartede retter for børnene. Vi mener, at anbefalingerne med fordel kan nuanceres flere steder, så det bliver tydeligt, at børnenes mad både skal tage hensyn til ernæring og velsmag.
Anne-Birgitte Agger er direktør i Københavns Madhus
mandag den 29. juni 2009
onsdag den 17. juni 2009
1. sejr i madkampen!
Af Anne-Birgitte Agger
Nu er der ingen vej uden om – i Københavns Madhus er vi begejstrede for, at regeringen giver flere penge til børnemaden. De ekstra kr. 9,- pr. barn om dagen kan sikre, at København vælger en maksimal model og, at de københavnske institutioner fremover både kan lave frokost, eftermiddagsmad og tilbyde mælk.
Vi tænker, at de ekstra penge gør, at vi nu kan bruge tiden til det væsentlige – nemlig, at forberede hvordan madpakkerne kan erstattes af dejlige fælles måltider.
Vi vil sammen med de Københavnske institutioner bruge tiden frem til første januar til:
-At skaffe den nødvendige køkkenfaglige arbejdskraft, der som madmødre og madfædre kommer til at udgøre centrummet for den historiske forandring fra madpakkekultur til en ny madkultur med måltidet i centrum.
-At lave en plan for køkkenudbygninger de steder hvor der skal investeres i dette.
-At udarbejde kursus og inspirationstilbud til både pædagoger, madfolk og ledere. Gode måltider kræver mere end blot mad. Maddanelse skal på programmet.
-At finde leverandørløsninger til de steder hvor man ikke kan lave maden selv. Maden skal selvfølgelig være mindst 75 procent økologisk.
Vi glæder os.
P.s. Og så håber vi, at de kommuner, der har valgt en al for billig affodringsløsning bruger de ekstra penge til en ”ommer”, hvor de sætter de billigste løsninger på porten.
Anne-Birgitte Agger er direktør i Københavns Madhus
Nu er der ingen vej uden om – i Københavns Madhus er vi begejstrede for, at regeringen giver flere penge til børnemaden. De ekstra kr. 9,- pr. barn om dagen kan sikre, at København vælger en maksimal model og, at de københavnske institutioner fremover både kan lave frokost, eftermiddagsmad og tilbyde mælk.
Vi tænker, at de ekstra penge gør, at vi nu kan bruge tiden til det væsentlige – nemlig, at forberede hvordan madpakkerne kan erstattes af dejlige fælles måltider.
Vi vil sammen med de Københavnske institutioner bruge tiden frem til første januar til:
-At skaffe den nødvendige køkkenfaglige arbejdskraft, der som madmødre og madfædre kommer til at udgøre centrummet for den historiske forandring fra madpakkekultur til en ny madkultur med måltidet i centrum.
-At lave en plan for køkkenudbygninger de steder hvor der skal investeres i dette.
-At udarbejde kursus og inspirationstilbud til både pædagoger, madfolk og ledere. Gode måltider kræver mere end blot mad. Maddanelse skal på programmet.
-At finde leverandørløsninger til de steder hvor man ikke kan lave maden selv. Maden skal selvfølgelig være mindst 75 procent økologisk.
Vi glæder os.
P.s. Og så håber vi, at de kommuner, der har valgt en al for billig affodringsløsning bruger de ekstra penge til en ”ommer”, hvor de sætter de billigste løsninger på porten.
Anne-Birgitte Agger er direktør i Københavns Madhus
tirsdag den 9. juni 2009
Behov for fortsat implementering i 2010
Af Anne-Birgitte Agger
Madhuset ser hverken sin eller BUFs opgave med at implementere en ny madordning som fuldendt første januar. Der er behov for yderligere investering i implementering og udvikling, hvilket vi mener, bør indgå i de første års budgetter. Her tænkes på oplæring af nye madmødre, tilbud om kurser, rådgivning, leverandørvalg, køkkenindretning, madpædagogik osv. Vi mener, der bør afsættes samme ramme til dette som i 2009, for madhusets vedkommende ca 3,1 mio kr. Kort mener vi, at der i BUU-materialet er sat for lidt økonomi af til denne opgave.[1]
Vi anser en sådan bevilling som en forudsætning for, at madordningen kan etableres og finde sin hverdag i institutionerne.
Vi vil foreslå, at der i 2010 iværksættes 2 parallelle projekter:
- Produktudvikling og samarbejde med leverandører om barnemad
- Udvikling af mentorordning og fokus på madinstitutioner der kan være forbilleder og laboratorier for de resterende institutioner
- Uddannelsesprogram for hhv. pædagogisk personale og køkkenpersonale
Status for indsatsen
Der er etableret et godt og konstruktivt samarbejde mellem BUF og Københavns Madhus, hvilket gør at arbejdets intensive karakter kan fastholdes.
Københavns Madhus har siden januar besøgt mere end 400 institutioner for at få overblik over køkkenforhold, medarbejdersituation og for at engagere institutionerne i opgaven mht. den kommende børnemad. Parallelt hermed har madhuset gennemført en række dialog arrangementer og møder med relevante partnere: forsamlingshuse med institutionerne, aftensmøder med KFO og forældrene, leverandørtræf med mulige leverandører, individuelle møder med faglige organisationer, leverandører osv. Samling af et såkaldt barnemadsråd.
Dialogen er intensiv, og der er store forventninger om at København vælger en god vej.
Madhuset har påbegyndt arbejdet med rekruttering af nyt personale, udvikling af en mentorordning – samt kompetenceudvikling af institutionerne.
Hovedproblemet er tiden, og de få måneder der er til at børnemaden skal serveres for børnene. Det er en fantastisk opgave vi står over for, men den er også både stor og svær. Københavns Madhus vil anbefale, at der udarbejdes et kvalitetsparameter for den københavnske børnemad lige som det, der er formuleret i ”faddermanifestet” for den kommende ny skolemad.
---
noter:
[1] Bilag 3 – sag 2009-153817 side 2 – her foreslås afsat 1,9 mio i 2010 hvilket vi anslår at være for lidt.
Anne-Birgitte Agger er direktør i Københavns Madhus
Madhuset ser hverken sin eller BUFs opgave med at implementere en ny madordning som fuldendt første januar. Der er behov for yderligere investering i implementering og udvikling, hvilket vi mener, bør indgå i de første års budgetter. Her tænkes på oplæring af nye madmødre, tilbud om kurser, rådgivning, leverandørvalg, køkkenindretning, madpædagogik osv. Vi mener, der bør afsættes samme ramme til dette som i 2009, for madhusets vedkommende ca 3,1 mio kr. Kort mener vi, at der i BUU-materialet er sat for lidt økonomi af til denne opgave.[1]
Vi anser en sådan bevilling som en forudsætning for, at madordningen kan etableres og finde sin hverdag i institutionerne.
Vi vil foreslå, at der i 2010 iværksættes 2 parallelle projekter:
- Produktudvikling og samarbejde med leverandører om barnemad
- Udvikling af mentorordning og fokus på madinstitutioner der kan være forbilleder og laboratorier for de resterende institutioner
- Uddannelsesprogram for hhv. pædagogisk personale og køkkenpersonale
Status for indsatsen
Der er etableret et godt og konstruktivt samarbejde mellem BUF og Københavns Madhus, hvilket gør at arbejdets intensive karakter kan fastholdes.
Københavns Madhus har siden januar besøgt mere end 400 institutioner for at få overblik over køkkenforhold, medarbejdersituation og for at engagere institutionerne i opgaven mht. den kommende børnemad. Parallelt hermed har madhuset gennemført en række dialog arrangementer og møder med relevante partnere: forsamlingshuse med institutionerne, aftensmøder med KFO og forældrene, leverandørtræf med mulige leverandører, individuelle møder med faglige organisationer, leverandører osv. Samling af et såkaldt barnemadsråd.
Dialogen er intensiv, og der er store forventninger om at København vælger en god vej.
Madhuset har påbegyndt arbejdet med rekruttering af nyt personale, udvikling af en mentorordning – samt kompetenceudvikling af institutionerne.
Hovedproblemet er tiden, og de få måneder der er til at børnemaden skal serveres for børnene. Det er en fantastisk opgave vi står over for, men den er også både stor og svær. Københavns Madhus vil anbefale, at der udarbejdes et kvalitetsparameter for den københavnske børnemad lige som det, der er formuleret i ”faddermanifestet” for den kommende ny skolemad.
---
noter:
[1] Bilag 3 – sag 2009-153817 side 2 – her foreslås afsat 1,9 mio i 2010 hvilket vi anslår at være for lidt.
Anne-Birgitte Agger er direktør i Københavns Madhus
mandag den 8. juni 2009
Anlæg og køkkener bestemmer hvad vi tilbyder
Af Anne-Birgitte Agger
Det der afgør, hvilken mad børnene vil blive tilbudt er naturlig vis ovenstående driftsøkonomi (hvad vil vi betale for børnemaden), men det er også hvilke køkkenforhold, der er til stede.[1]
Madhusets hovedbekymring omhandler faktisk ikke driftsøkonomien, hvor vi anser det muligt at træffe omkostningsneutrale og gode beslutninger i BR (jf. ovenstående). Vores hovedbekymring er hvorledes BR vil takle de anlægsmæssige beslutninger. Køkkenforholdene vil i praksis afgøre, hvilken mad og madordning der gennemføres. Vil maden blive produceret lokalt som i vuggestuerne – eller vil den komme udefra? Og hvis den kommer udefra – vil det så være som en nødløsning en overgang eller permanent? Hvis det er en permanent ordning, hvilke eksterne løsninger giver kommunen og faciliteterne så mulighed for?
Det er også her vi hører de fleste bekymringer både hos forældre, pædagogiske personale og hos de involverede eksperter. Skrækscenarierne er mange – fra flymad, dårlig pensionistmad over fabriksfremstillede madpakker. Det er Københavns Madhus´ indstilling at der, hvis man vil betale for det, godt kan findes rimelige og gode eksterne løsninger, men at dette naturligvis rent maddannelsesmæssigt og i forhold til madkulturen i institutionen ikke er optimalt. At skabe lokale køkkener, er et klart ønske hos forældrene, og de er på dette område helt på samme linje som BR.
Spørgsmålet er, hvor langt vi er fra denne løsning, og hvad der skal til for at realisere ønsket?
I 2010 vil billedet nok blive som følger, hvis BUFs anlæg formidler de 17 mio. kr. der er sat af til anlæg i 2009 til diverse mindre opgraderinger:[2]
- 15.500 børn vil få lokalt produceret mad for et produktionskøkken Det drejer sig om ca.275 institutioner.
- 5000- 6000 børn vil få mad fra et såkaldt ”blandet produktionskøkken”. Her arbejdes med at finde løsninger med forskellige hel- og halvfabriktata. For mange vil det betyde meget pressede køkken-forhold og en del rugbrødsmadder. Måske vil en del af disse også skulle have maden udefra. Det drejer sig om ca. 60-70 institutioner.
- 3500-4500 [3]børn skal have helt færdig mad fra en ekstern leverandør kombineret med en vis grad af egenproduktion f.eks. eftermiddagsmaden eller smør-selv-dage. Det drejer sig om ca. 80-90 institutioner.
- 1500-2000 børn vurderes at skulle have al maden helt færdig udefra. Det drejer sig om ca. 25-30 institutioner.
Kort sagt vil vi forhåbentlig kunne sikre at over 20.000 og dermed hovedparten af børnehavebørnene får mad fra egne køkkener. Men med det vigtige forbehold at en del af denne madproduktion vil foregå under meget knebne forhold, der ikke er langtidsholdbare. 5000-7000 børn vil skulle have en del eller al maden udefra fra eksterne producenter.
BUF anlæg har på baggrund af eksisterende materiale udarbejdet 3 scenarier for hvorledes køkkenerne udbygges de kommende år. Alle scenarier indeholder en væsentlig investering. Heraf fremgår det tydeligt, at vi starter op med mange nødløsninger i 2010, og at der uanset hvad bør investeres som følge af børne-maden. Madhuset vil klart anbefale scenarie 2 og 3, da disse modeller indeholder den opgradering, vi mener skal til for at kunne indfri målsætningen om egenproduktion, maddannelse og skabelse af ny madkultur.
Københavns Madhus anbefaler at den kommende anlægsinvestering sættes i forhold til de madmodeller der ønskes gennemført.
Københavns Madhus vil også anbefale, at der i forbindelse med den kommende BR-beslutning om driften af børnemaden også lægges en principbeslutning ind om anlægget. Primært fordi indstillingen til og realiseringen af en beslutning i institutionerne vil være anderledes alt efter om de ved, at det er en midlertidig løsning/nødløsning de starter med 1.januar, eller om de står med en permanent løsning. Det samme gælder i forhold til leverandørerne, der skal byde ind i et udbud: Taler vi om 7000 daglige portioner ”for ever” eller blot 2000 og resten i en overgang?
Uanset hvad så vil situationen, når vi starter op i januar 2010, være at der i begyndelsen vil være langt mere varmholdigt og helt færdig mad, end vi ser nødvendigt i fremtiden, da der ikke er mulighed for at skabe modtagerforhold eller opvarmningsfaciliteter inden for den nuværende ramme for 2009.
---
Noter:
[1] Udover de økonomiske forhold er der også en lang række andre vigtige forhold der skal udvikles og skabes. F.eks. skal der findes 150 nye og kvalificerede madmødre, hvis der åbnes lokale køkkener. Der skal skabes nye leverandørløsninger og produktudvikles et sortiment til daginstitutionerne. Og der skal skabes en ny kultur i børnehaverne, hvor maden og måltiderne gøres til en naturlig og berigende del af institutionslivet. En vigtig forudsltning for især sidste punkt er at de løsninger og valg BR træffer ikke møder for stor modstand. En så stor merandel af udefra kommende mad vil anslået koste 5 mio. kr yderligere i årligt driftstilskud. Og dette underforudsætning at institutionerne i den såkaldte ”blandet produktion” kategori kan magte opgaven med de begrænsede rammer. Hvis ikke vil udgiften øges yderligere.
[2] Københavns Madhus og BUF (anlæg) er ved at sammenkøre vores observationer vedr. køkkenforhold. Københavns Madhus undersøgelse ser ikke blot på diverse kategorier – men reelt på, hvad der kan produceres, og ikke blot hvad der kan godkendes. Dette fælles arbejde forventes afsluttet i løbet af maj 2009.
[3] Er væsentlig højere end det BUF anslår i bilag 3, hvor der blot tales om 783 børn kontra madhusets skøn på op mod 6-7000 børn. Dette vil indvirke på driftsøkonomien da der heri anslås at mad udefra vil koste 30 kr. grundet logistik.
Anne-Birgitte Agger er direktør i Københavns Madhus
Det der afgør, hvilken mad børnene vil blive tilbudt er naturlig vis ovenstående driftsøkonomi (hvad vil vi betale for børnemaden), men det er også hvilke køkkenforhold, der er til stede.[1]
Madhusets hovedbekymring omhandler faktisk ikke driftsøkonomien, hvor vi anser det muligt at træffe omkostningsneutrale og gode beslutninger i BR (jf. ovenstående). Vores hovedbekymring er hvorledes BR vil takle de anlægsmæssige beslutninger. Køkkenforholdene vil i praksis afgøre, hvilken mad og madordning der gennemføres. Vil maden blive produceret lokalt som i vuggestuerne – eller vil den komme udefra? Og hvis den kommer udefra – vil det så være som en nødløsning en overgang eller permanent? Hvis det er en permanent ordning, hvilke eksterne løsninger giver kommunen og faciliteterne så mulighed for?
Det er også her vi hører de fleste bekymringer både hos forældre, pædagogiske personale og hos de involverede eksperter. Skrækscenarierne er mange – fra flymad, dårlig pensionistmad over fabriksfremstillede madpakker. Det er Københavns Madhus´ indstilling at der, hvis man vil betale for det, godt kan findes rimelige og gode eksterne løsninger, men at dette naturligvis rent maddannelsesmæssigt og i forhold til madkulturen i institutionen ikke er optimalt. At skabe lokale køkkener, er et klart ønske hos forældrene, og de er på dette område helt på samme linje som BR.
Spørgsmålet er, hvor langt vi er fra denne løsning, og hvad der skal til for at realisere ønsket?
I 2010 vil billedet nok blive som følger, hvis BUFs anlæg formidler de 17 mio. kr. der er sat af til anlæg i 2009 til diverse mindre opgraderinger:[2]
- 15.500 børn vil få lokalt produceret mad for et produktionskøkken Det drejer sig om ca.275 institutioner.
- 5000- 6000 børn vil få mad fra et såkaldt ”blandet produktionskøkken”. Her arbejdes med at finde løsninger med forskellige hel- og halvfabriktata. For mange vil det betyde meget pressede køkken-forhold og en del rugbrødsmadder. Måske vil en del af disse også skulle have maden udefra. Det drejer sig om ca. 60-70 institutioner.
- 3500-4500 [3]børn skal have helt færdig mad fra en ekstern leverandør kombineret med en vis grad af egenproduktion f.eks. eftermiddagsmaden eller smør-selv-dage. Det drejer sig om ca. 80-90 institutioner.
- 1500-2000 børn vurderes at skulle have al maden helt færdig udefra. Det drejer sig om ca. 25-30 institutioner.
Kort sagt vil vi forhåbentlig kunne sikre at over 20.000 og dermed hovedparten af børnehavebørnene får mad fra egne køkkener. Men med det vigtige forbehold at en del af denne madproduktion vil foregå under meget knebne forhold, der ikke er langtidsholdbare. 5000-7000 børn vil skulle have en del eller al maden udefra fra eksterne producenter.
BUF anlæg har på baggrund af eksisterende materiale udarbejdet 3 scenarier for hvorledes køkkenerne udbygges de kommende år. Alle scenarier indeholder en væsentlig investering. Heraf fremgår det tydeligt, at vi starter op med mange nødløsninger i 2010, og at der uanset hvad bør investeres som følge af børne-maden. Madhuset vil klart anbefale scenarie 2 og 3, da disse modeller indeholder den opgradering, vi mener skal til for at kunne indfri målsætningen om egenproduktion, maddannelse og skabelse af ny madkultur.
Københavns Madhus anbefaler at den kommende anlægsinvestering sættes i forhold til de madmodeller der ønskes gennemført.
Københavns Madhus vil også anbefale, at der i forbindelse med den kommende BR-beslutning om driften af børnemaden også lægges en principbeslutning ind om anlægget. Primært fordi indstillingen til og realiseringen af en beslutning i institutionerne vil være anderledes alt efter om de ved, at det er en midlertidig løsning/nødløsning de starter med 1.januar, eller om de står med en permanent løsning. Det samme gælder i forhold til leverandørerne, der skal byde ind i et udbud: Taler vi om 7000 daglige portioner ”for ever” eller blot 2000 og resten i en overgang?
Uanset hvad så vil situationen, når vi starter op i januar 2010, være at der i begyndelsen vil være langt mere varmholdigt og helt færdig mad, end vi ser nødvendigt i fremtiden, da der ikke er mulighed for at skabe modtagerforhold eller opvarmningsfaciliteter inden for den nuværende ramme for 2009.
---
Noter:
[1] Udover de økonomiske forhold er der også en lang række andre vigtige forhold der skal udvikles og skabes. F.eks. skal der findes 150 nye og kvalificerede madmødre, hvis der åbnes lokale køkkener. Der skal skabes nye leverandørløsninger og produktudvikles et sortiment til daginstitutionerne. Og der skal skabes en ny kultur i børnehaverne, hvor maden og måltiderne gøres til en naturlig og berigende del af institutionslivet. En vigtig forudsltning for især sidste punkt er at de løsninger og valg BR træffer ikke møder for stor modstand. En så stor merandel af udefra kommende mad vil anslået koste 5 mio. kr yderligere i årligt driftstilskud. Og dette underforudsætning at institutionerne i den såkaldte ”blandet produktion” kategori kan magte opgaven med de begrænsede rammer. Hvis ikke vil udgiften øges yderligere.
[2] Københavns Madhus og BUF (anlæg) er ved at sammenkøre vores observationer vedr. køkkenforhold. Københavns Madhus undersøgelse ser ikke blot på diverse kategorier – men reelt på, hvad der kan produceres, og ikke blot hvad der kan godkendes. Dette fælles arbejde forventes afsluttet i løbet af maj 2009.
[3] Er væsentlig højere end det BUF anslår i bilag 3, hvor der blot tales om 783 børn kontra madhusets skøn på op mod 6-7000 børn. Dette vil indvirke på driftsøkonomien da der heri anslås at mad udefra vil koste 30 kr. grundet logistik.
Anne-Birgitte Agger er direktør i Københavns Madhus
Hvordan skal det financieres?
Af Anne-Birgitte Agger
I debatten om hvilken børnemadsløsning der skal vælges, møder vi ofte en bekymring fra interessenter og faglige organisationer, som går ud på, at de er mere bange for en dårlig madordning end øget forældre-betaling. Alle er klar over dilemmaet med de begrænsede muligheder – og er klar over at en løsning uden ekstra midler fra regering aldrig rent finansielt vil være optimal.
Københavns Madhus ser derfor hellere øget forældrebetaling også hos vuggestueforældrene end nedskæring i den nuværende forplejning eller valg af en discountløsning økonomisk, såvel sundsheds-mæssigt og kulinarisk.
Kort sagt vil vi anbefale at der laves nedenstående finansieringsnøgle:
- Gennemsnittet af det nuværende forbrug i børnehaverne indgår som deres medfinansiering af fuld bespisning. Var i 2007 prognose fra Københavns Madhus 12 kr. pr. barn.[1]
- Fuldforplejning anslås at kunne indføres for ca. 35 – 39 kr. pr. barn.[2].
- Kort sagt vil vi anslå, at kommunen skal øge budgettet til daginstitutionerne på differencen mellem det anvendte i 2008 og behovet inkl. frokost. Hvis forbrugstallene fra 2007 holder, vil det svarer til at kommunen tilfører 23-27kr. pr. barn dagligt.
- Merbetaling fra vuggestueforældrene til en sammenhængende løsning for vuggestue- og børnehavebørn.
---
Noter:
[1] Nye tal er på vej, men der findes ingen kommunaloversigt over lønsiden, så denne fremskaffes via MH besøg og anvendes som ny prognose snarest. De nuværende 12 kr. som indgår i BUU-materialet er et 2007 tal fra Madhusets prognose over 5 bydele. MH er bekymret for om tallene har ændret sig i en lavere retning, meldinger fra institutionerne tyder herpå.
[2] Fuld forplejningstal til sammenligning: Albertslund anslår deres budget pr. børnehavebarn på 34,88 kr og i Roskilde på 36,68 kr jvf oplæg fra BUF til styregruppemøde for børnemaden april 2009. (Dokumentnr. 2009-218015). Vuggestuebørnene i København koster jf. Madhus-prognose fra 2007 39,00 kr pr. barn dagligt
Anne-Birgitte Agger er direktør i København Madhus
I debatten om hvilken børnemadsløsning der skal vælges, møder vi ofte en bekymring fra interessenter og faglige organisationer, som går ud på, at de er mere bange for en dårlig madordning end øget forældre-betaling. Alle er klar over dilemmaet med de begrænsede muligheder – og er klar over at en løsning uden ekstra midler fra regering aldrig rent finansielt vil være optimal.
Københavns Madhus ser derfor hellere øget forældrebetaling også hos vuggestueforældrene end nedskæring i den nuværende forplejning eller valg af en discountløsning økonomisk, såvel sundsheds-mæssigt og kulinarisk.
Kort sagt vil vi anbefale at der laves nedenstående finansieringsnøgle:
- Gennemsnittet af det nuværende forbrug i børnehaverne indgår som deres medfinansiering af fuld bespisning. Var i 2007 prognose fra Københavns Madhus 12 kr. pr. barn.[1]
- Fuldforplejning anslås at kunne indføres for ca. 35 – 39 kr. pr. barn.[2].
- Kort sagt vil vi anslå, at kommunen skal øge budgettet til daginstitutionerne på differencen mellem det anvendte i 2008 og behovet inkl. frokost. Hvis forbrugstallene fra 2007 holder, vil det svarer til at kommunen tilfører 23-27kr. pr. barn dagligt.
- Merbetaling fra vuggestueforældrene til en sammenhængende løsning for vuggestue- og børnehavebørn.
---
Noter:
[1] Nye tal er på vej, men der findes ingen kommunaloversigt over lønsiden, så denne fremskaffes via MH besøg og anvendes som ny prognose snarest. De nuværende 12 kr. som indgår i BUU-materialet er et 2007 tal fra Madhusets prognose over 5 bydele. MH er bekymret for om tallene har ændret sig i en lavere retning, meldinger fra institutionerne tyder herpå.
[2] Fuld forplejningstal til sammenligning: Albertslund anslår deres budget pr. børnehavebarn på 34,88 kr og i Roskilde på 36,68 kr jvf oplæg fra BUF til styregruppemøde for børnemaden april 2009. (Dokumentnr. 2009-218015). Vuggestuebørnene i København koster jf. Madhus-prognose fra 2007 39,00 kr pr. barn dagligt
Anne-Birgitte Agger er direktør i København Madhus
Abonner på:
Opslag (Atom)
.jpg)