Daginstitutionen er en ideel ramme til at støtte børn i at udvikle sunde vaner

Af Maria Haukrog

En eftermiddag, hvor Gertruds mor Linda kommer for at hente Gertrud, sidder Gertrud på 3 år og spiser røget makrel på rugbrød. Linda bliver tydeligt overrasket over, at Gertrud spiser røget makrel, da hun derhjemme konsekvent afviser at spise fisk, selv bare ved snakken om at skulle smage det. Men henne i børnehave er det interessant nok en ganske anden sag.

At lære børn nye mønstre

Eksemplet viser, at daginstitutionen er en ideel ramme, når det drejer sig om at vise nye mønstre for børnene – en positiv sundhedsadfærd – og derved også sunde madvaner. En af grundene hertil er bl.a. at børn ofte lærer gennem efterligning. Derfor har nære kammerater og tætte voksen relationer en meget stor betydning for det enkelte barns læringsproces og udvikling, og det gælder også i forhold til at etablere sunde mad- og bevægelsesvaner.

At bruge kernebegreber som omsorg, udvikling og læring

Pædagogiske kernebegreber som omsorg, udvikling og læring kan med rette indgå i en målsætning om at støtte børn i at udvikle sunde vaner. Ikke mindst fordi tilegnelse af sunde madvaner handler om barnets alsidige udvikling. At sikre at barnet får sund mad i løbet af en daginstitutionsdag kan anskues som et centralt delelement i den omsorg, der ydes for at sikre at barnet trives.

Tag afsæt i den daglige praksis – de pædagogiske læreplaner

Der er mange måder at koble sundhed og udvikling af sunde madvaner til temaerne i de pædagogiske læreplaner, for på den måde at tænke madvaner ind i den daglige pædagogiske praksis. Ikke mindst med etableringen af det sunde fælles frokostmåltid er koblingen etableret. Tilberedes maden i den enkelte institution kan børnene fx inddrages i dele af tilberedningen. Børnene kan rense grønsager, skrælle kartofler eller lægges dej til brød. Aktiviteterne behøver ikke foregå i køkkenet, men kan organiseres fx ved et lille bord uden for køkkenet.

Det er også en god ide at børnene hjælper hinanden to og to med diverse små opgaver, da det kan bidrage til at fremme glæden ved at løse en opgave. Sidegevinsten er, at det giver børnene mulighed for at etablere tætte relationer og udvikle sociale kompetencer. Men også i forbindelse med sprogstimulering er maden og måltidet et godt afsæt til at udvikle børnenes kendskab til over og underbegreber.

I Københavns kommune spiller økologi en centrale rolle i den mad, der serveres for børnehavebørnene. Det gør det oplagt at tale med børnene om eksempelvis Ø-mærket og i relation hertil om dyrenes leveforhold, miljø og natur.

Endeligt er der mange muligheder for at tage afsæt i de forskellige nationaliteter, der ofte er repræsenteret i institutionerne, også når det handler om at udvikle og stimulere sunde madvaner. Ideer til hvordan etnicitet kan blive til en del af den daglige praksis er, at bede alle børn medbringe en opskrift på en ret, der særligt kendetegner deres nationale køkken. Retten kan fx tilberedes sammen med en lille gruppe børn, der efterfølgende præsenterer retten sammen.

Hvis du vil vide mere

Fødevarestyrelsen har netop udgivet publikationen ”Mad måltider og bevægelse – inspiration til sundhedspædagogik i daginstitutionen”. Publikationen er et redskab til daginstitutioner der ønsker at sætte mad, måltider og bevægelse på dagsordnen. I ”Det fælles frokostmåltid – anbefalinger og inspiration til sund mad til børn i daginstitution” er der også forslag til hvordan du kan arbejde mere specifikt med mad i forhold til de seks temaer i de i de pædagogiske læreplaner. Begge materialer kan rekvireres hos Komiteen for Sundhedsoplysning www.sundkom.dk.

Maria Haukrogh er master i public health og cand.pæd.