Af Kim Fleischer Michaelsen
Børns kost og madvaner er meget afhængige af hvilken socialgruppe de kommer fra. Det er dokumenteret i mange undersøgelser. På gruppeniveau er der ingen tvivl om, at børn fra bedre stillede familier får en mere sund kost end børn fra dårligere stillede familier, selvom der selvfølgelig er undtagelser. Medvirkende til denne forskel er, at mange madvarer med et stort sukker eller fedtindhold, er billigere end den sunde mad. Også andre faktorer, relevante for sundheden, er skævt fordelt i forhold til socialgruppe og uddannelses niveau. I de lave socialgrupper har forældrene en højere hyppighed af overvægt og fedme, de ryger mere, og amning, som er den bedste ernæringsmæssige start man kan give sit barn, er ikke så hyppig og langvarig. Igen er der selvfølgelig undtagelser, men det overordnede mønster er helt klart.
Det er vigtigt at arbejde målrettet for at reducere denne sociale ulighed. Hvis vi ikke gør noget, vil vi arbejde os hen mod amerikanske tilstande, hvor der er mange familier, der ikke kan lave mad, og hvor man er begyndt at bygge lejligheder uden køkkener. Mange amerikanske børn får dagligt underlødig fast-food og kender ikke til lækker, varieret og sund mad. Det betyder at de fungerer dårligere, de bliver lettere syge og det øger deres risiko for senere at udvikle svær overvægt, og andre livsstilssygdomme. Men vigtigere er det, at de som voksne ikke bliver i stand til at lave sund og attraktiv mad til deres familie.
Gode og attraktive madordninger i daginstitutioner og skoler vil have stor betydning for alle børn, men effekten vil være størst for de børn, der kommer fra socialt dårligt stillede grupper. Jeg har været med til at skrive en oversigt over den videnskabelige litteratur, der omhandler kostens betydning for læring og adfærd i skolealderen (1). Ikke overraskende ser det ud til at den gode kosts positive indflydelse på læring og adfærd var stærkest hos de børn, der i forvejen fik en usund kost. En anden konklusion var at den positive effekt af kosten var størst hos de yngste skolebørn. Derfor er det det også sandsynligt, at gode madordninger også vil have positive effekter på børns indlæring og adfærd i børneinstitutioner. Den sunde skolemadsordning vil også mindske risikoen for overvægt, fedme og livsstilssygdomme senere i livet. Men vigtigere er det, at børnene kommer til at kunne lide god og sund mad, bl.a. ved at lære om den sunde mad og ved at medvirke ved tilberedningen, så de får nogle oplevelser og præferencer, som de kan tage med sig som unge og som voksne, når de skal lave mad til deres børn. Derfor vil attraktive og sunde madordninger i daginstitutioner og skoler være et vigtigt skridt mod at eliminere den store sociale ulighed indenfor børns kost og madvaner.
Note:
1) Lene Schack-Nielsen, Christian Mølgaard, Mette Underbjerg, Erik Lykke Mortensen, Kim Fleischer Michaelsen. Kostens betydning for adfærd og læring; en gennemgang af den videnskabelige litteratur. Rapporten kan downloades fra Fødeministeriets hjemmeside http://www.fvm.dk/
Kim Fleischer Michaelsen er Professor i børneernæring ved Institut for Human Ernæring,Det biovidenskabelige fakultet, Københavns Universitet
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
.jpg)
Jeg er helt enig i dit indlæg vedr. social ulighed og madvaner. Det er børn fra de svageste familier som rammes hårdest. I det daglige medfører det da også at jeg kunne ønske at det ikke var barnet men barnets forældre jeg serverede mad for.
SvarSletMin kritiske kommentar har til gengæld intet med dette indlæg at gøre. Det handler om børneernæring, og jeg har ikke kunnet finde et bedre sted til mit indlæg end her, hvor du som landets eneste professor i børneernæring skriver.
Fødevarestyrelsen udkom i aug. måned med anbefalinger til børn i daginstitutioner ”Det fælles frokostmåltid…
Modsat forrige udgivelser ”Mad til spædbørn & småbørn fra 2006, er den sat op så anbefalinger til vuggestue og børnehavebørn er adskilt. Boksen med anbefalinger til de mindste (9 mdr til 3 år) har en farve mens børnehavebørnene har en anden. Denne klare visuelle adskillelse gør at læseren efterlades med en klar overbevisning om at der ER en forskel på de to aldersgrupper.
Nærlæser man imidlertid indholdet i boksene kan det minde om det, at finde 5 fejl i to næsten identiske tegninger. Forskellen er blot at der IKKE er 5 fejl (læs forskelle). Den eneste afvigelse jeg kan få øje på er af KVANTITATIV karakter. Typisk med 20-25 % mere mad til børnehavebarnet. Anbefalingerne for grød er TOTAL identiske i de to grupper. Jeg mener der meget uheldig at præsentere de officielle anbefalinger for mad til børn som om der er forskel på vuggestuebørn og børnehavebørn. Når dette åbenlyst ikke er tilfældet.
Jeg ved godt du ikke er ansvarlig for denne publikation, men det er denne officielle vejledning som alle køkkenfolk i daginstitutioner bruger.
Et citat fra en aktuel stillingsannonce fra en Københavns daginstitution lyder: …søger en køkkenleder….som har et grundigt kendskab til og viden om børns ernæring. En sådan formulering er ikke noget særsyn, og det bekræfter mig desværre i at mange er overbeviste om at børn skal have mad som ernæringsmæssigt er sammensat anderledes end til voksne.
Spørgsmålet i naturlig forlængelse heraf, er så om der overhovedet er forskel på anbefalinger på maden til børn og til voksne. Vi har de 8 kostråd som kun kvantitativ afviger mellem børn og voksne. Mængden regulerer sig selv med en sund appetitten, maden er varieret og forældrene ikke forsøger at kontrollerer barnet.
Det eneste sted jeg har kunnet spotte i den videnskabelige litteratur er ved fedtenergiprocenten. Ernæringsrådet udgav i 2002 en rapport med dig Kim Fleischer Michaelsen som hovedforfatter. Med udgangspunkt i at den stadig er gældende anbefaler I at børn mellem 1 og 3 år får 30-30 E% og fra treårsalderen 30 E%. Dvs. børnehavebørn anbefales energi fra fedtstoffer nøjagtig som til voksne, mens de yngre anbefales lidt mindre. Så lille en forskel at det til sunde normale institutionsbørn er praktisk umuligt at styre. Vedr. den mættede fedt er den helt identisk med voksne (citat fra rapporten): ”…Ernæringsrådet anbefaler, at man fra etårsalderen reducerer indtaget af mættet fedt til samme niveau som anbefalet for voksne, dvs. højst 10 E%.”
Argumentet for at børn mellem 1 og 3 år skal have mere fedt end ældre hviler således på yderst sparsomme data, hvor en reduceret vækst først blev observeret da fedtenergiprocenten kom under 25 E%. I Danmark er det formentlig kun hos børn med fanatiske forældre på diæt dette kan forekomme.
Med ovennævnte tilgang mener jeg ikke der er belæg for at skelne mellem børn og voksnes anbefalinger.
Det er selvfølgelig sandsynlighed for at jeg har misset nyere studier. I det hele taget ville det ønskeligt med noget mere slagkraftige argumenter for en forskel på børns og voksnes ernærings anbefalinger.
Så DROP den sparsomme medicinske tilgang til ”børnemad” og lad børn og voksne spise identisk ”menneskemad”. Sådan som vi har har gjort lige siden jagtede med kølle og boede i jordhuler.
Vh
Torben Lund
Æblehuset, Herlev