Af Martin Keller og Ketil Teisen
Vi har i flere år i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening arrangeret skovture for hundredvis af børnefamilier i hele Danmark, hvor vi demonstrerede nem madlavning i wok over bål. Vi tilberedte madvare, som børn absolut ikke ville spise, hvis de fik det tilbudt af deres forældre, men de mange børn spiste ingefær, hvidløg og andre krydderier sammen med kalkunbacon.
Vi fortalte spændende historier om andre lande og andre børns hverdage, der relaterer til de lande hvor ingredienserne kommer fra. Når opmærksomheden var dalende, så ”skruede” vi op for de dramatiske historier eller fortalte, hvor stærke og sunde børnene kan blive ved at spise den ”nye” mad.
Børnene reagerer på de hyggelige stemninger, der opstår omkring bålet og de mange nye sanseindtryk er med til at børnene ønsker at smage på den fremmedartede mad. Vi skal lærer børnene at spise det sunde ingefær, hvidløg og chili i små mængder, så det i længden, og helt naturligt, bliver en del af deres kost i fremtiden.
Måske kunne vi udvikle alternative madsituationer, så det ikke nødvendigvis skal være ”wokmad over et bål”, men måske kan det bare være selve køkkenet, der bliver til et anderledes univers, så man imødekommer børnenes lyst til det eventyrlige og fantasifulde. Vi har opbygget flere universer i vores tv-programmer og har fundet ud af at troværdige universer, er alt afgørende for om børnene vil følge med i vores historier. Børnene kan lide at vi enten bor i et rumskib eller i en gammel togvogn.
Måske kunne man med få midler og samtidig med at man overholder krav til sikkerhed og hygiejne laver et anderledes køkken-univers? Det ville, sammen med de gode historier få børnene til at være med på, at smage og spise nye og sunde retter.
Pølsebål i snevejr
Da jeg var i praktik i en børnehave der lå ved Dyrehaven lavede jeg mad udendørs til børnehavestuen selvom det var hård frost og snevejr. Det blev en succes bl.a. fordi vi gik mod de vante rutiner og ritualer. Pølser er ikke særligt sunde, men var en god måde at starte det alternative køkken op på, fordi næsten alle børnene var ”trygge” ved og kunne lide de ristede pølser. Budskabet er, at vi voksne skal yde en ekstra pædagogisk (manipulerende) indsats for at få børnene med på nye ideer og alternative situationer.
Bål styrker sociale bånd
Bål er også et godt middel til at styrke fællesskabet. Alle kan deltage med at samle brænde, finde visne brændenælde stængler til optænding, og prøve at slå gnister med strygestål. Når bålet brænder skal det passes, det kræver respekt for flammerne, det er spændende og magisk. Ingen kan sidde ved et bål uden at blive tiltrukket af dets knitren. Bålet vækker noget universelt, noget urtidigt. Og så har det den effekt at vi får lyst til at fortælle. Ikke kun os voksne, men også børnene. Derfor er bålet også en fantastisk måde at ramme en tur ind på. Og så er det overkommeligt. Det kræver kun en bålplads og en tændstik.
Martin Keller og Ketil Teisen er blandet meget andet kendt fra "Naturpatruljen" og andre børneprogrammer på både DR og TV2
fredag den 27. november 2009
tirsdag den 24. november 2009
Måltidet og sociale kompetencer
Af Søren Gundelach
Der finder dannelse sted ved måltiderne i daginstitutionen. Der er nogle professionelle voksne, der vil noget med nogle børn, og de ser måltidet som en pædagogisk og omsorgsfyldt opgave.
Det gælder om at få slået fast, at det er vidunderligt at spise. Det vigtigste er at fastslå måltidets rituelle betydning end at harpe løs på, hvad man må og ikke må med kniv og gaffel. Det er af stor betydning at understrege madens vig¬tighed og tilberedningens omhu, samværets kvalitet og spisningens generelle æstetik (Rifbjerg 1985)
For mange regler ødelægger børnenes appetit, så børnene ikke kan spise. I værste fald sidder børnene uroligt under måltidet, og pædagogerne indfører så endnu flere ”måltids-ødelæggende” regler.
Måltidet skal være lystbetonet, frit og socialt - forstået på den måde, at man bør kvitte stive regler, og lade børnenes åbenhed komme til udfoldelse. Børnene kan eksperimentere, og måltidet kan blive en helt enestående chance for en konstruktiv pædagogisk aktivitet.
Omvendt kan og bør der også være et minimum af normer omkring et måltid, så man netop ikke ødelægger spiselysten og mulighederne for hinanden. Nogle børn har behov for rolige perioder under måltidet, og alle børn har brug for at blive bedre hen ad vejen til at håndtere maden. En lang række sociale kompetencer udvikler sig fint ved netop et måltid: Række ting til hinanden, snakke hyggeligt sammen, tage af bordet, osv.
Ethvert måltid har en balance mellem frihed, lyst, eksperimenteren – og social hensynstagen, rimelige og alderssvarende færdigheder og normer. Daginstitutionerne har brug for at afklare sin balance i disse spørgsmål samt sikre, at man faktisk udvikler de træk ved måltidet, man gerne vil udvikle.
Det har i øvrigt været en udbredt myte, at der i mange institutioner hersker kaotiske tilstande omkring måltidet. Børnene må selv bestemme, hvornår de vil spise, med hvem og hvordan.
UdviklingsForums landsdækkende undersøgelse fra 2005 konkluderer, at over 80 pct. af børnehaverne har faste spisetider, og at der er pædagogisk ”ordnede” forhold omkring måltidet, hvor personalet har gennemtænkt en række normer og værdier, som de i store træk lykkes med at få opfyldt.
Det samme mønster finder man i en nordisk forskningsrapport (Kjærnes 2002), der konkluderer, at der ikke er opløsning i spisemønstrene i familierne. Det vil sige, at folk i Norden spiser faste måltider med regulært indhold, og vi spiser i et nogenlunde fastlagt mønster og til spisetid morgen, middag og aften. Ganske vist småspiser vi også, men mere som supplement end erstatning. Danskerne er de mest familieorienterede omkring måltidet. Vi spiser oftest sammen med familien, sidder længe ved middagsbordet og lægger vægt på, at alle skal være til stede til aftensmaden, som i Danmark anses for at være dagens hovedmåltid.
Søren Gundelach er børnehavepædagog, cand.pæd. og selvstændig konsulent
Der finder dannelse sted ved måltiderne i daginstitutionen. Der er nogle professionelle voksne, der vil noget med nogle børn, og de ser måltidet som en pædagogisk og omsorgsfyldt opgave.
Det gælder om at få slået fast, at det er vidunderligt at spise. Det vigtigste er at fastslå måltidets rituelle betydning end at harpe løs på, hvad man må og ikke må med kniv og gaffel. Det er af stor betydning at understrege madens vig¬tighed og tilberedningens omhu, samværets kvalitet og spisningens generelle æstetik (Rifbjerg 1985)
For mange regler ødelægger børnenes appetit, så børnene ikke kan spise. I værste fald sidder børnene uroligt under måltidet, og pædagogerne indfører så endnu flere ”måltids-ødelæggende” regler.
Måltidet skal være lystbetonet, frit og socialt - forstået på den måde, at man bør kvitte stive regler, og lade børnenes åbenhed komme til udfoldelse. Børnene kan eksperimentere, og måltidet kan blive en helt enestående chance for en konstruktiv pædagogisk aktivitet.
Omvendt kan og bør der også være et minimum af normer omkring et måltid, så man netop ikke ødelægger spiselysten og mulighederne for hinanden. Nogle børn har behov for rolige perioder under måltidet, og alle børn har brug for at blive bedre hen ad vejen til at håndtere maden. En lang række sociale kompetencer udvikler sig fint ved netop et måltid: Række ting til hinanden, snakke hyggeligt sammen, tage af bordet, osv.
Ethvert måltid har en balance mellem frihed, lyst, eksperimenteren – og social hensynstagen, rimelige og alderssvarende færdigheder og normer. Daginstitutionerne har brug for at afklare sin balance i disse spørgsmål samt sikre, at man faktisk udvikler de træk ved måltidet, man gerne vil udvikle.
Det har i øvrigt været en udbredt myte, at der i mange institutioner hersker kaotiske tilstande omkring måltidet. Børnene må selv bestemme, hvornår de vil spise, med hvem og hvordan.
UdviklingsForums landsdækkende undersøgelse fra 2005 konkluderer, at over 80 pct. af børnehaverne har faste spisetider, og at der er pædagogisk ”ordnede” forhold omkring måltidet, hvor personalet har gennemtænkt en række normer og værdier, som de i store træk lykkes med at få opfyldt.
Det samme mønster finder man i en nordisk forskningsrapport (Kjærnes 2002), der konkluderer, at der ikke er opløsning i spisemønstrene i familierne. Det vil sige, at folk i Norden spiser faste måltider med regulært indhold, og vi spiser i et nogenlunde fastlagt mønster og til spisetid morgen, middag og aften. Ganske vist småspiser vi også, men mere som supplement end erstatning. Danskerne er de mest familieorienterede omkring måltidet. Vi spiser oftest sammen med familien, sidder længe ved middagsbordet og lægger vægt på, at alle skal være til stede til aftensmaden, som i Danmark anses for at være dagens hovedmåltid.
Søren Gundelach er børnehavepædagog, cand.pæd. og selvstændig konsulent
mandag den 16. november 2009
Gør børnene køkkenkloge
Af Katrine Klinken
Tag børnene med i køkkenet og lær dem at færdes dér. Ligesom de skal lære at færdes i trafikken, skal de lære at lave mad.
Det er godt at bruge tid på at lære børn at lave god og enkel mad. At lave mad og spise er at være æstetisk skabende og bruge sine sanser: nyde, føle, dufte og smage - det føjer kvalitet til livet og er grundlaget for gode madvaner, sundhed og trivsel.
Børn vil gerne lave noget rigtigt som de voksne: Det giver mening og selvtillid at lave mad, og børnene bliver mindre kræsne.
Velkendt og ny smag
Et barn kan tidligt involveres i maden – f.eks. når der skal vælges, hvilken frugt der skal være på frugtfadet, hvilken pålæg der skal på rugbrødet eller når ugens menu skal planlægges. På den måde bliver alles smag taget alvorligt.
Børn har ofte et begrænset antal favoritretter, f.eks. pizza, pasta og pandekager, som de er motiverede for at være med til at lave. Når man laver retterne selv, er mulighederne for variationer meget større end når de købes færdiglavede. Børns smag udvikler sig løbende, og først i puberteten udvikles en egentlig voksensmag, der også ændrer sig videre igennem livet.
Køkkenhåndværk
Det lille barn skal opleve, at det er rart at deltage i opgaverne i køkkenet og ved spisebordet. Det kan være at få lov til at vaske grønsager i en balje, rive gulerødder, klippe purløg, ælte dej eller dække bord. Fra børnene er 5-10 år kan de deltage i længerevarende madlavningsprocesser, men det er først fra 10-12 års alderen, at de kan helt på egen hånd.
Selv om der er forskel på børns interesse og motoriske udvikling, kan langt de fleste lære at være i køkkenet, så de en dag kan på egen hånd. De skal vaske hænder og arbejde roligt, når der er skarpe knive, kogende vand og andre farlige ting at passe på. Og det er vigtigt, at de får at vide, at pjat og fjolleri ikke hører til i køkkenet. Få barnet til at stå godt ved et spisebord eller sikkert ved køkkenbordet, og vis det, hvordan man bruger rigtige redskaber. De farligste knive er dem, der er dårlige og sløve. De allermindste børn kan starte med en tomatkniv med bølgeskær, men hurtigt skal barnet lære at bruge en god kniv med et godt skaft.
Lær først barnet at skære bløde grønsager som squash og agurk. Runde grønsager som løg og kål skal skæres over, så der er en flad snitflade. Så ruller de ikke rundt, og man undgår at skære sig. Skærebrættet skal være af træ - stort er bedre end småt - og det skal ligge godt fast på bordet, evt. med en våd karklud under. En tynd- eller kartoffelskræller er god, når den kan skrælle begge veje og bruges til både venstre og højre hånd. Køb evt. en ny, skarp kniv, for knive bliver sløve, og så er de svære at bruge for begyndere.
Giv jer god tid
Den voksne skal give sig tid til at hjælpe barnet med at få godt styr på det hele, så barnet kommer godt i gang og der bliver en god stemning. Glem al tale om, at noget er svært – sådan har børn det ikke. Når de er motiverede, er de klar til at lære hvad som helst. Det tager selvfølgelig tid, men man får brugt og udviklet sine sanser, sin fantasi og kreativitet og bliver køkkenklog.
Katrine Klinken er børnekogebogsforfatter, madskribent og bestyrelsesformand for forening Oprør fra maven
Tag børnene med i køkkenet og lær dem at færdes dér. Ligesom de skal lære at færdes i trafikken, skal de lære at lave mad.
Det er godt at bruge tid på at lære børn at lave god og enkel mad. At lave mad og spise er at være æstetisk skabende og bruge sine sanser: nyde, føle, dufte og smage - det føjer kvalitet til livet og er grundlaget for gode madvaner, sundhed og trivsel.
Børn vil gerne lave noget rigtigt som de voksne: Det giver mening og selvtillid at lave mad, og børnene bliver mindre kræsne.
Velkendt og ny smag
Et barn kan tidligt involveres i maden – f.eks. når der skal vælges, hvilken frugt der skal være på frugtfadet, hvilken pålæg der skal på rugbrødet eller når ugens menu skal planlægges. På den måde bliver alles smag taget alvorligt.
Børn har ofte et begrænset antal favoritretter, f.eks. pizza, pasta og pandekager, som de er motiverede for at være med til at lave. Når man laver retterne selv, er mulighederne for variationer meget større end når de købes færdiglavede. Børns smag udvikler sig løbende, og først i puberteten udvikles en egentlig voksensmag, der også ændrer sig videre igennem livet.
Køkkenhåndværk
Det lille barn skal opleve, at det er rart at deltage i opgaverne i køkkenet og ved spisebordet. Det kan være at få lov til at vaske grønsager i en balje, rive gulerødder, klippe purløg, ælte dej eller dække bord. Fra børnene er 5-10 år kan de deltage i længerevarende madlavningsprocesser, men det er først fra 10-12 års alderen, at de kan helt på egen hånd.
Selv om der er forskel på børns interesse og motoriske udvikling, kan langt de fleste lære at være i køkkenet, så de en dag kan på egen hånd. De skal vaske hænder og arbejde roligt, når der er skarpe knive, kogende vand og andre farlige ting at passe på. Og det er vigtigt, at de får at vide, at pjat og fjolleri ikke hører til i køkkenet. Få barnet til at stå godt ved et spisebord eller sikkert ved køkkenbordet, og vis det, hvordan man bruger rigtige redskaber. De farligste knive er dem, der er dårlige og sløve. De allermindste børn kan starte med en tomatkniv med bølgeskær, men hurtigt skal barnet lære at bruge en god kniv med et godt skaft.
Lær først barnet at skære bløde grønsager som squash og agurk. Runde grønsager som løg og kål skal skæres over, så der er en flad snitflade. Så ruller de ikke rundt, og man undgår at skære sig. Skærebrættet skal være af træ - stort er bedre end småt - og det skal ligge godt fast på bordet, evt. med en våd karklud under. En tynd- eller kartoffelskræller er god, når den kan skrælle begge veje og bruges til både venstre og højre hånd. Køb evt. en ny, skarp kniv, for knive bliver sløve, og så er de svære at bruge for begyndere.
Giv jer god tid
Den voksne skal give sig tid til at hjælpe barnet med at få godt styr på det hele, så barnet kommer godt i gang og der bliver en god stemning. Glem al tale om, at noget er svært – sådan har børn det ikke. Når de er motiverede, er de klar til at lære hvad som helst. Det tager selvfølgelig tid, men man får brugt og udviklet sine sanser, sin fantasi og kreativitet og bliver køkkenklog.
Katrine Klinken er børnekogebogsforfatter, madskribent og bestyrelsesformand for forening Oprør fra maven
Abonner på:
Opslag (Atom)
.jpg)