Det fælles måltids betydning

Af Ida Husby

Hvad betyder det fælles måltid for børns kræsenhed og for sunde kostvaner?

Det er sund fornuft, at det fælles måltid har betydning både for det at kunne lide mad og for at spise sundt. Hvis det fælles måltid vel og mærke har en rimelig sundhedsmæssig kvalitet og der er en god stemning. Det fælles måltid udgør det sociale miljø for spisningen. Her oplever barnet, hvad der er mad, hvordan man spiser, ligesom at måltider udgør strukturer for hverdagen. Måltider er sociale begivenheder, som ikke kun handler om mad, men også om normer, værdier og betydninger. F.eks. at man tilhører en bestemt gruppe, eller at man giver omsorg. Der er sammenhæng mellem maden og det sociale måltid.

Venner og familie har betydning for, hvad man kan lide
I et ældre forskningsprojekt undersøgte man, hvad det fælles måltid i daginstitutioner betød for børns præferencer. Børn, der ikke kunne lide en fødevare blev præsenteret for denne fødevare hver dag gennem en uge ved fælles måltider, hvor deres jævnaldrende venner spiste og kunne lide den. Efter ugen begyndte børnene at smage på fødevaren, og de begyndte at kunne lide den. En række nyere forskningsstudier viser, at børn som bor i familier med et fælles måltid spiser sundere.

Fællesskab og anledninger skaber robuste kostvaner
Det er ikke kun i forhold til hovedmåltidet, at fællesskabet har betydning. I et andet dansk studie interviewede jeg to grupper 10-årige børn om deres mad og måltider. Den ene gruppe børn havde sunde kostvaner, idet de spiste som anbefalingerne med hensyn til sukker og kostfibre, mens den anden gruppe havde mindre sunde kostvaner. Begge grupper børn spiste morgenmad, frokost, aftensmad og fik også noget at spise mellem måltiderne i løbet af dagen. For børnene med sundere kostvaner var både måltider og særligt mellemmåltider indlejret i sociale sammenhænge. Disse børn fortalte, at når de fik slik, sodavand og anden usund mad, så var det sammen med andre, og det krævede en særlig anledning f.eks. at der var landskamp eller fødselsdag. Børnene med mindre sunde kostvaner beskrev derimod, hvordan de spiste alene og uden særlige anledninger. Det at spise sammen og etablere særlige anledninger ser ud til at kunne skabe nogle robuste kostvaner og begrænse forbruget af f.eks. slik og sodavand.

At kunne lide mad og få sunde kostvaner bliver påvirket af en lang række faktorer f.eks. tilgængelighed af sund mad, og at man får tid til at lære at kunne lide maden. Men det synes klart, at det sociale miljø og dermed det fælles måltid har en meget vigtig betydning.

Ida Husby er ph.d. og sundhedschef i FDB