Det sunde valg skal være det lette valg

Af Ida Husby

Når vi i dag arbejder med sundhed og forebyggelse, så handler det i høj grad om, at det skal være lettere at leve sundt. Vi taler om, at vi i forbindelse med planlægning og iværksættelse af stort set alt – fra skattepolitik, trafikplanlægning, boligindretning, skemalægning på skoler til beslutning om, hvordan man fejrer fødselsdage i børnehaver – skal have blik for, hvad det betyder for sundheden. Og hvordan vi kan gøre det lettere, billigere og attraktivt at vælge det sunde.

For nogle årtier siden havde man en opfattelse af, at sundhed blev fremmet ved, at folk var oplyste og vidste, hvordan man kunne leve sundt. Derfor udgav man pjecer, underviste i skoler og foreninger, og eksperter formidlede sundhedsbudskaber til borgerne. I 1980-erne blev man mere og mere opmærksomme på, at rammer og vilkår i samfundet havde meget stor indflydelse på mulighederne for at leve sundt. Man talte om sociale determinanter for sundhed. Nancy Milio formulerede sloganet ’det sunde valg, skal være det lette valg’. Dette slogan var meget centralt for Verdenssundhedsorganisationen WHOs skift fra primært at anbefale individrettet sundhedsoplysning til at anbefale sundhedspolitikker om, hvordan rammer og vilkår kan ændre for at fremme sundheden. WHO opfordrede til, at disse politikker blev udviklet i et samarbejde mellem borgerne og andre aktører. Begreber som deltagelse, understøttende miljøer og bottom-up blev centrale. Men stadig holdt man fast i også at arbejde med undervisning og oplysning for at sikre, at folk deltog i arbejdet med at udvikle politikkerne, og for at folk havde viden og færdigheder til at kunne leve sundt.

I Danmark begyndte vi også at formulere politikker om sundhed. Mange daginstitutioner havde i starten af 90-erne en kostpolitik, og skoler startede med at formulere mad- og måltidspolitikker i slutningen af 90-erne. Disse politikker handlede i udstrakt grad om, hvordan det sunde valg kunne blive det lette valg for børnene. I de senere år er der kommet en national rygepolitik, og mange skoler og arbejdspladser har egne politikker og initiativer for at begrænse tobaksrygning. Det er blevet lettere at undgå tobaksrøg.

Cykelstier
Vi har flere meget fine eksempler på, at strukturelle forhold kan gøre det sunde valg til det lette valg. Først vil jeg nævne trafikplanlægningen i København og Odense. Her har politikerne bevidst arbejdet med at gøre det lettere og attraktivt at cykle. Med cykelstier, grønne bølger, cykelstativer kombineret med kampagner for brug af cykelhjelm, færdselsundervisning i skoler og meget mere. Resultaterne viser sig, københavnerne og odenseanerne cykler meget mere end resten landet. Langt fra alle cykler bevidst af hensyn til sundheden, men fordi det er det lette valg (for flere oplysninger se http://www.cykelby.dk/).

Skolefrugt
Et andet eksempel er de skolefrugtordninger, som mange skoler i Danmark og andre lande har indført. Her får eleverne hver dag et stykke frugt. En række undersøgelser viser, at skolefrugt er en effektiv måde at øge børns forbrug af frugt. F.eks. viste et forskningsprojekt i Frederikssund, at frugtforbruget blev øget med 0,4 stykke frugt per dag. Et norsk studie viste en stigning på 0,5 stykker, og at elevernes forbrug af slik og sodavand samtidig blev reduceret. Pointen er, at man gør frugten tilgængelig, og man påvirker den sociale norm om, at børn spiser frugt som et mellemmåltid i løbet af skoledagen (for flere oplysninger se www.frugtkvarter.dk).

Konsekvenser for sundheden
Sundhedskonsekvensvurderinger er det nye buzzword blandt folk, der arbejder med folkesundhed. Med dette begreb lægges der op til, at alle beslutninger f.eks. i en kommune eller i et firma vurderes ud fra sundhedshensyn. Som et eksempel på en sundhedskonsekvensvurdering gennemførte det svenske folkesundhedsinstitut en vurdering af konsekvenserne af EU's landbrugspolitik. Her blev afdækket flere tiltag f.eks. støtte til tobaksproduktion og støtte til konfiskering af grøntsager, som havde negative konsekvenser for folkesundheden. WHO anbefaler, at man gennemfører sådanne analyser. Man ser det som en praktisk tilgang til at kunne vurdere sundhedseffekter af politikker, programmer og projekter. Vurderingerne laves, så man kan tage beslutninger, som kan øge sundhedsmæssige positive effekter og reducere de sundhedsskadelige. Jeg ser vurderingerne som en metode til at gøre det sunde valg til det lette valg.

Ida Husby er ph.d. og sundhedschef i FDB