Hvad kan børn lære, mens de spiser?

af Per Schultz Jørgensen

Børn lærer noget hele tiden, også mens de spiser. Her lærer de ordentlig bordskik, fordi der er sociale regler omkring måltidet. Det er den del af læringen, der er direkte og målrettet. De lærer at spise ”rigtigt” og opføre sig ordentlig ved bordet. Og ikke mindst lærer de at tage hensyn til andre. Hele denne sociale kultur omkring mad og måltid funger godt i de fleste institutioner.

Men der er en anden side af læringen omkring måltidet. Det er den rolle barnet får med hensyn til ansvar for mad og spisning. Man kan være en passiv indtager af maden, den bliver serveret for en af andre. Måske får man lov til at give en hånd med – fx tage ud af bordet. Men man er primært modtager, sikkert af god og sund mad. Og vi voksne kan sige til os selv og hinanden, at vi har sikret os, at børnene får en god start på dagen eller livet. Så langt så godt.

Men børn lærer mere endnu eller rettere: de lærer noget, der stikker dybere. De lærer, hvem der har ansvaret? Er det de voksne – eller har de også selv en del af det? Ofte er lærdommen, at andre – de voksne - har ansvaret. Det er en form for tavs læring, der selvfølgelig ikke bliver sagt direkte. Der siger vi måske lige præcis det modsatte. At de endelig skal huske at spise sundt, at de skal sidde pænt ved bordet og selv bære deres tallerken ud osv. Men den tavse læring handler om ansvar. Og her lærer vi dem desværre også noget andet. Nemlig at vi gør det for dem.

Det er her, vi kan være meget mere bevidste om, hvad vi gerne vil have, at børnene lærer. De fleste af os vil sikkert gerne have, at børnene lærer at spise sundt og godt fremover. Men hvis vi ikke har sørget for, at de selv har overtaget den dagsorden, så er det en højst tvivlsom læringsproces. Derfor skal børn involveres, de skal være med i processen – de skal ikke kun være modtagere og forbrugere. Derfor skal de have et med-ansvar for måltidet og maden, måske være med til at tilberede den, direkte lave noget af maden, stå for noget af planlægningen. De er her ansvaret bliver virkeliggjort og derefter også en del af personen selv.

Selvfølgelig lærer børn noget mens de spiser. Vi skal sørge for, at det, de lærer, også rækker langt ind i deres fremtid som en positiv erfaring, der handler om at tage ansvar. Både for maden, for de kammerater der sidder med ved bordet – og for sig selv.

Per Schultz Jørgensen er cand.psych, dr.phil og professor i socialpsykologi