mandag den 16. november 2009

Gør børnene køkkenkloge

Af Katrine Klinken

Tag børnene med i køkkenet og lær dem at færdes dér. Ligesom de skal lære at færdes i trafikken, skal de lære at lave mad.

Det er godt at bruge tid på at lære børn at lave god og enkel mad. At lave mad og spise er at være æstetisk skabende og bruge sine sanser: nyde, føle, dufte og smage - det føjer kvalitet til livet og er grundlaget for gode madvaner, sundhed og trivsel.

Børn vil gerne lave noget rigtigt som de voksne: Det giver mening og selvtillid at lave mad, og børnene bliver mindre kræsne.

Velkendt og ny smag

Et barn kan tidligt involveres i maden – f.eks. når der skal vælges, hvilken frugt der skal være på frugtfadet, hvilken pålæg der skal på rugbrødet eller når ugens menu skal planlægges. På den måde bliver alles smag taget alvorligt.

Børn har ofte et begrænset antal favoritretter, f.eks. pizza, pasta og pandekager, som de er motiverede for at være med til at lave. Når man laver retterne selv, er mulighederne for variationer meget større end når de købes færdiglavede. Børns smag udvikler sig løbende, og først i puberteten udvikles en egentlig voksensmag, der også ændrer sig videre igennem livet.

Køkkenhåndværk

Det lille barn skal opleve, at det er rart at deltage i opgaverne i køkkenet og ved spisebordet. Det kan være at få lov til at vaske grønsager i en balje, rive gulerødder, klippe purløg, ælte dej eller dække bord. Fra børnene er 5-10 år kan de deltage i længerevarende madlavningsprocesser, men det er først fra 10-12 års alderen, at de kan helt på egen hånd.

Selv om der er forskel på børns interesse og motoriske udvikling, kan langt de fleste lære at være i køkkenet, så de en dag kan på egen hånd. De skal vaske hænder og arbejde roligt, når der er skarpe knive, kogende vand og andre farlige ting at passe på. Og det er vigtigt, at de får at vide, at pjat og fjolleri ikke hører til i køkkenet. Få barnet til at stå godt ved et spisebord eller sikkert ved køkkenbordet, og vis det, hvordan man bruger rigtige redskaber. De farligste knive er dem, der er dårlige og sløve. De allermindste børn kan starte med en tomatkniv med bølgeskær, men hurtigt skal barnet lære at bruge en god kniv med et godt skaft.

Lær først barnet at skære bløde grønsager som squash og agurk. Runde grønsager som løg og kål skal skæres over, så der er en flad snitflade. Så ruller de ikke rundt, og man undgår at skære sig. Skærebrættet skal være af træ - stort er bedre end småt - og det skal ligge godt fast på bordet, evt. med en våd karklud under. En tynd- eller kartoffelskræller er god, når den kan skrælle begge veje og bruges til både venstre og højre hånd. Køb evt. en ny, skarp kniv, for knive bliver sløve, og så er de svære at bruge for begyndere.

Giv jer god tid

Den voksne skal give sig tid til at hjælpe barnet med at få godt styr på det hele, så barnet kommer godt i gang og der bliver en god stemning. Glem al tale om, at noget er svært – sådan har børn det ikke. Når de er motiverede, er de klar til at lære hvad som helst. Det tager selvfølgelig tid, men man får brugt og udviklet sine sanser, sin fantasi og kreativitet og bliver køkkenklog.

Katrine Klinken er børnekogebogsforfatter, madskribent og bestyrelsesformand for forening Oprør fra maven

2 kommentarer:

  1. Jeg må sige et yders velformuleret indlæg om børn som aktive aktører i køkkenet. Flere ofte uberørte overvejelser som den langsigtede gevinst og de motoriske/praktiske aspekter præciseres så det er til at forstå. Så som far til to meget køkkenglade børn under 6 år kan jeg kun være enige i disse betragtninger.
    Jeg er imidlertid meget uenig i din betragtning af børn smag. Du skriver …børns smag først i puberteten er udviklet som en egentlig voksensmag. Det er stik mod min egen erfaring gennem nu 7 år som ansvarlig for varm mad til 30 vuggestuebørn. Jeg har hele tiden serveret sund krydret ”voksen” mad fra hele verden. Jeg kalder det menneskemad. De får chili, hvidløg, rødvin og hvad man ellers bruger i almindelige opskrifter. Min erfaring er at det tager få måneder at få deres præferencer op på et voksent niveau, selvfølgelig med store individuelle forskelle. Det kræver et pædagogisk personale som kender sit ansvar, og ligger evt. egne dårlige præferencer på hylden imens de spiser med børnene.
    De sidste 10 års international forskning viser da også at en varieret kost i en tidlig alder (sågar før fødslen…mors mad), er vigtig i denne tillærte andel af småbørns præferencer til forskellige smagsindtryk. Så at skelne mellem børn, teenagere og voksne giver ifølge mig ingen mening. Det handler om stimuleringsfrekvens og dermed barnets indlæring. Et barn på 4 år kan sagtens have smagt spidskommen flere gange end en voksen på 60 år. Eksperimentelle studier peger på at der skal mellem 8 og 15 gange til. I praksis kræver det et køkkenpersonale og voksne ved spisebordet som ikke skelner mellem ”børnemad” og ”voksenmad”. Det er ved måltidet forskelen på børn og voksne skal udmøntes og ikke i gryderne.
    Interesserede i emnet kan møde verdens førende forsker på området på et symposium på LIFE Det Biovidenskabelige fakultet KU den 7. dec.

    Torben Lund, Æblehuset Herlev

    SvarSlet
  2. Kære Torben

    Tak for dit indlæg. her er et svar fra Katrine Klinken

    "Jeg har også læst om at moderens kost har betydning for hvad det ammede barnet kommer til at kunne lide. Og det er dejligt med børn der spiser menneskemad – jeg er helt enig i at man sagtens kan lære børn at spise krydret mad, og man skal da bestemt bruge en masse velsmagende komponenter i mad til børn. Og det er soleklart at den stimulering man får påvirker ens glæde ved at kunne nyde mange slags smag. Jeg er absolut ikke for børnemad, men mener som dig at der er noget man skal lære og have smagt mange gange før man kan lide det. Jeg synes dog man skal anerkende, at der er børnehavebørn og yngre børn for hvem det tager længere tid at lære at nyde f.eks. gammelost, stegt lever og surkål. Nogle børn er meget åbne og kan tidligt holde af disse mere ” krævende” madvarer, hvis man kan kalde dem det. Der er stor forskel på børn – og det synes jeg er vigtigt, at man holder sig for øje i arbejdet – nogle har mere madmod end andre. Derfor skal man tage hensyn til de mere forsigtige børn."

    SvarSlet